Kwetu´s Xoxa in Denmark

Rakiara's Taittinger Queen

Copper Queens Auxesia By Xoxa

RokiShoals Cavan the Heartbreaker

 Vores  tidligere Rhodesian Ridgeback

Alle navnene der står i kolonnen til venstre , kan på nuværende kun læses på engelsk.

Vores Rhodesian Ridgeback , har hver især , haft deres egen historie der kunne fortælles her og alle har de været lige meget opskattet af hele familien. Jeg oplevede med de første Rhodesian Ridgeback , en del problemer med racen , bl.a sygdom og temperaments problemer. Mine første Rhodesian Ridgeback, var desværre heller ingen undtagelse og derfor blev ingen af dem brugt i avl, selvom de havde klaret sig godt på udstillingerne. Som man kan læse under "Kwetu´s Xoxa in Denmark", så var det først efter lang tid søgen, læse, undersøge alt, hvad jeg dengang kunne finde om racen, at jeg besluttede at importere.

Panga har blandt andet reddet vores ,dengang 3 årige søn  og som viste evner som fåre hund, ja i læste rigtigt . Panga var en ubestikkelig vagthund , kun børn kunne komme og gå uden at få et nærmere "eftersyn" . Han led desværre af en hud lidelse og var til tider også for meget "vagthund",  Han var stor, det var mange dengang, 72 cm og 54 kg. ( Panga var ud af afrikansk/ engelsk linie)

"Jonas" var den blide, han gjorde alt for at alle skulle følge sig godt til pas og var meget knyttet til mig. Var jeg f.eks. for længe om at komme  hjem, så lå han altid ude ved vejen og ventede på mig og alle kunne altid se i hvilken  retning jeg var kørt, ved at kaste et blik på ham. "Jonas"  kunne med alle, han var lydhør over for alt, hvad man bad ham om, så lang tid, det vel og mærke blev sagt i en venlig tone. Han var en en rigtig dejlig Rhodesian Ridgeback. (Jonas var en import fra Afrika)

Tamani......ja hun var et kapitel for sig selv og hun var udbryder dronningen. Altid fandt hun en vej ud, vinduer, døre fik hun åbnet osv , heldigvis var det altid naboen turen gik til, hvor hun også åbne dørerne og løb ind. Ikke altid det var lige rart, at skulle hente hende hjem, når hun i regnvejr var løbet over markerne og ind til et fint dækket bord, hvor gæsterne lige havde sat sig til, for at nyde den gode middag. Vi havde verdens dejligste naboer, der  tog dette pænt og altid syntes Tamani var velkommen. Af og til gik hun sågar tur med min ældest søn´s  kanin, ja ikke noget at sige til, at mange kiggede, når de to kom gående -hoppende . (Tamani var ud af en engelsk linie)

Meget mere der kunne fortælles og flere der kunne nævnes,måske en anden gang. Så mange år med Rhodesian Ridgeback, har givet min familie og jeg nogle udforglemmelige stunder og selvom racen, godt kan kræve sit, så ville jeg ikke havde undværet noget af det . Lad dette blive mine sidste ord her og håber, at alle Rhodesian Ridgeback må komme til familier, der vil forstå denne race og dermed  give den de udfordringer, motion, omsorg , sund fornuft osv, som denne race og for den sags skyld, alle andre hunde racer har brug for at få et ordentligt hunde liv .

Her under nogle billeder af vores aller første Rhodesian Ridgeback, kvaliteten bærer præg af tidens tand og at det var før digital.